Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling

Konsensusrapport fra European Society of Endodontology

Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker sig større og større opmærksomhed, – og med rette. Tidligere studier af endodontisk status i Danmark har vist, at kun omkring 30% af rodfyldningerne kunne klassificeres som adækvate, endvidere at inadækvate var forbundet med en højere forekomst af apikal parodontitis (AP) (Kirkevang et al. 2000). I et studie vedrørende klager over tandbehandlinger i Danmark fandt man, at i forbindelse med endodontiske behandlinger var klager over ”tekniske komplikationer eller ukorrekt behandling” den oftest forekommende grund til klagen (Bjørndal & Reit 2008).

Det første skridt hen imod at kunne sikre kvaliteten i behandlingerne, er at skabe en fælles referenceramme. I den forbindelse spiller udvikling af guidelines en væsentlig rolle. European Society of Endodontology (ESE) er et forbund der udgøres af 27 nationale endodontiske foreninger fra Europa. Formålet med ESE er at fremme udviklingen i endodonti og højne kvaliteten af endodontiske behandlinger i Europa til gavn for både tandlæger og patienter.

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra ESE omhandler to vigtige elementer i forbindelse med kvalitetssikring: valg af behandling, og kvaliteten eller niveauet af den udførte behandling. Når patienter har behov for en mere specialiseret behandling, som for eksempel en endodontisk behandling, skal behandlingen leve op til en høj faglig standard. Denne standard bør være defineret af tandlæger med kompetence inden for specialområdet. ESE har den fornødne ekspertise til at kunne fastsætte retningslinjer for standarden af behandling indenfor specialområdet endodonti, man har derfor samarbejdet om at formulere retningslinjer for endodontisk behandling, som har til hensigt at repræsentere alment, udbredt god praksis.

På Dansk Endodontiforenings vegne
Lise-Lotte Kirkevang