En sag om rodbehandling af en ung patient har ført til uenighed mellem Tryg og Tandskadeankenævnet om, hvorvidt patienten var berettiget til erstatning.
Patienten henvendte sig med rodspidsbetændelse på tand 1-. Under forsøg på rodbehandling knækkede en rodfil, og der opstod behov for kirurgisk behandling. Tryg vurderede, at skaden skyldtes et traume i barndommen, hvor tanden havde fået et slag. Ifølge selskabet var rodkanalen så tilkalket, at en almindelig rodbehandling på forhånd var umulig, og derfor mente de, at den knækkede rodfil ikke havde betydning for tandens prognose. Patienten fik derfor afslag på erstatning.
Nævnets afgørelse
Tandskadeankenævnet nåede frem til det modsatte resultat. Nævnet vurderede, at en erfaren specialist sandsynligvis ville kunne have gennemført behandlingen uden at knække en rodfil. Behovet for kirurgisk behandling blev derfor anset som en direkte følge af rodfilbruddet. Patienten blev dermed tilkendt erstatning for de udgifter, der følger af den kirurgiske behandling - og muligvis også for implantat eller bro, hvis tanden senere mistes.
Et principielt sagsforløb
Flere eksperter peger på, at moderne metoder - herunder brug af mikroskop, ultralyd og såkaldt Guided Endodontics - kan gøre det muligt at lokalisere selv svært oblitererede kanaler. Samtidig understreges det, at en diagnose som cyste ikke bør stilles alene på baggrund af røntgen.
Diskussionen rejser et principielt spørgsmål: Hvorfor er en kirurgisk behandling erstatningsberettiget, mens en ortograd fjernelse af filfragmentet ikke vurderes som det samme? Sagen illustrerer, hvordan teknologiske muligheder, kliniske vurderinger og juridiske præmisser kan kollidere - og hvor afgørende det kan være at indhente specialiseret vurdering eller henvise videre i komplekse tilfælde.
