Rodbehandlingsskader i form af knækkede rodfile fylder fortsat markant i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Ifølge årsberetningen for 2022 udgør de næsten en fjerdedel af de ca. 1.750 årlige sager.
I beretningen fremhæves, at en knækket rodfil i sig selv ikke nødvendigvis betragtes som en skade i lovens forstand. En rodfil kan i visse tilfælde fungere som en tilstrækkelig rodfyldning, og det er kun, hvis filen medfører negative konsekvenser for tanden – eksempelvis behov for mere omfattende behandling end betinget af den oprindelige betændelse – at der kan være tale om en erstatningsberettiget skade.
I Endodontiforeningen deler vi ikke helt denne forståelse. Hver gang en patient må henvises til en kollega med særlig ekspertise og udstyr for at forsøge at fjerne en knækket fil ortograd, eller når en kirurgisk fjernelse er nødvendig, mener vi, at der er tale om en mere omfattende behandling. Her er Tandskadeerstatningens vurdering fortsat mere restriktiv og lægger vægt på, om der kan påvises infektion før eller efter filbruddet.
Udvidet dækning siden 2021
Siden juni 2021 har Tandskadeerstatningen i visse tilfælde dækket udgiften til ortograd fjernelse af en knækket rodfil. Tidligere kunne erstatning kun opnås ved kirurgisk fjernelse. Dækning kan nu opnås, hvis der:
Ikke var rodspidsbetændelse i tanden, da filen knækkede.
Filen blev efterladt med henblik på at gennemføre rodfyldning, som en erfaren specialist ville have gjort, men der senere opstod rodspidsbetændelse.
I disse tilfælde vurderes, at der er sket en dækningsberettiget skade, fordi den efterfølgende behandling – uanset om den sker ved ortograd fjernelse eller kirurgisk rodspidsamputation – går ud over patientens oprindelige situation.
Et område under udvikling
En nylig sag viser, hvordan dette kan ændre udfaldet: En patient fik i 2019 rodbehandlet en tand, hvor en rodfil knækkede. Tanden blev afsluttet med rodfyldning og krone. Først i 2022 opstod symptomer og rodspidsbetændelse, og den knækkede fil måtte fjernes under mikroskop af en specialist. Tryg afviste oprindeligt erstatning med begrundelsen, at filen ikke havde medført skade. Tandskadeankenævnet ændrede dog afgørelsen og fandt, at filbruddet var årsag til betændelsen og dermed behovet for yderligere behandling. Patienten blev derfor tilkendt erstatning.
Sagen viser, at vurderingerne i høj grad afhænger af, hvordan sammenhængen mellem filbrud, infektion og behandlingsbehov tolkes. Med nye teknikker til ortograd filfjernelse kan erstatningspraksis udvikle sig yderligere i de kommende år – et område vi i Endodontiforeningen fortsat vil følge tæt og bidrage til med faglige input.
