Dansk Endodontiforening vil gerne gøre opmærksom på en række spændende udvalgte kurser i endodonti, hvor du har mulighed for at udvide din faglige horisont, møde kolleger fra hele verden og få indblik i den nyeste viden og forskning inden for endodonti. I det kommende år afholdes der både europæiske, skandinaviske og nationale kurser og konferencer, som kan være relevante for dig at deltage i.
 

ESE Autumn Meeting 2025
📍 Vilnius, Litauen
📅 23. & 24 oktober 2026
ESEs efterårsmøde i 2026 samler kolleger fra hele Europa om diagnostik, behandlingsvalg og omsætning af forskning til klinisk praksis.
🔗 Læs mere og se programmet her
 

Tandlægeforeningens efteruddannelseskursus i endodonti

Tandlægeforeningen udbyder i 2026 et modulforløb i endodonti, der strækker sig over fire moduler. Forløbet giver mulighed for at opdatere din faglighed og styrke dine kompetencer inden for både diagnostik og behandling af endodontiske sygdomme.

Kurset kombinerer teori, patientkasus, gruppediskussioner og praktiske øvelser. Der vil være særligt fokus på diagnostik, behandlingsplanlægning og valg af behandlingsmuligheder, så deltagerne kan sikre deres patienter den bedst mulige endodontiske behandling.

📍 Aarhus Tandlægeskole
📅 2026 (nærmere datoer offentliggøres via Tandlægeforeningen)
🔗 Læs mere og tilmeld dig via TDLF

Skandinavisk Endodontiforening - SkandEndo 2026
📍Tampere, Finland
📅 27.–29. august 2026
Den næste konference i regi af The Scandinavian Endodontic Society. En unik mulighed for at møde kolleger fra hele Norden og holde sig opdateret. 
🔗 Se mere om SkandEndo 2026

 

Komplikationer i forbindelse med rodbehandling er en hyppig årsag til både klager og anmeldelser til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Det er ikke overraskende da endodonti er et fagområde fyldt med udfordringer. Fra smertebehandling af akutte patienter til teknisk krævende procedurer på vanskeligt tilgængelige tænder hos en aldrende patientgruppe. Behandlingen kræver både sikker diagnostik, realistisk prognosevurdering, grundig patientinformation og ikke mindst høj teknisk kunnen. Alligevel viser erfaringen, at de fleste tandlæger statistisk set på et tidspunkt vil opleve en klage- eller erstatningssag.

I Dansk Endodontiforening ser vi et stort potentiale i at lære af disse sager. De kan inspirere os til at se kritisk på vores egne behandlinger og skabe grundlag for faglig debat. Derfor har vi – med hjælp fra Enheden for Sundhedsjura i Region Hovedstaden – udviklet en enkel form for at præsentere udvalgte klagesager, så anonymiteten for både patient og tandlæge respekteres.

Tandskadeankenævnet offentliggør i forvejen alle deres afgørelser på deres hjemmeside, men uden billedmateriale. Med nævnets hjælp kan vi her præsentere sagerne med anonymiserede røntgenbilleder, suppleret med faglige kommentarer fra Casper Kruse og Lars Bjørndal.

Et system med flere instanser
Efter at Styrelsen for Patientklager i 2018 overtog ansvaret for behandling af faglige klager, afgøres sager nu enten af Styrelsen selv eller af Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn. Her vurderes, om behandlingen lever op til almindelig anerkendt faglig standard, og i tilfælde af mangler kan nævnet beslutte tilbagebetaling af honorar, omgørelse af arbejdet eller - i særligt alvorlige sager - indskærpelser og politianmeldelse. Disciplinærnævnets afgørelser er endelige.

Parallelt fungerer Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, som kan dække patientens tab, hvis det vurderes overvejende sandsynligt, at der er sket en skade i forbindelse med behandlingen. Ved rodbehandling drejer det sig typisk om filfrakturer eller perforationer. Her er det ikke et krav, at tandlægen har begået en faglig fejl, men at en erfaren specialist ville have handlet anderledes, eller at skaden kunne være undgået ved en anden metode.

Hvis tandlægen eller patienten ikke er enig i afgørelsen, kan sagen ankes til Tandskadeankenævnet.

Et fælles formål
Ved at samle og formidle sagerne i et fagligt forum håber vi i Dansk Endodontiforening, at de kan blive et vigtigt læringsredskab og afsæt for dialog - til gavn for både behandlere og patienter.

En sag om rodbehandling af en ung patient har ført til uenighed mellem Tryg og Tandskadeankenævnet om, hvorvidt patienten var berettiget til erstatning.

Patienten henvendte sig med rodspidsbetændelse på tand 1-. Under forsøg på rodbehandling knækkede en rodfil, og der opstod behov for kirurgisk behandling. Tryg vurderede, at skaden skyldtes et traume i barndommen, hvor tanden havde fået et slag. Ifølge selskabet var rodkanalen så tilkalket, at en almindelig rodbehandling på forhånd var umulig, og derfor mente de, at den knækkede rodfil ikke havde betydning for tandens prognose. Patienten fik derfor afslag på erstatning.

Nævnets afgørelse
Tandskadeankenævnet nåede frem til det modsatte resultat. Nævnet vurderede, at en erfaren specialist sandsynligvis ville kunne have gennemført behandlingen uden at knække en rodfil. Behovet for kirurgisk behandling blev derfor anset som en direkte følge af rodfilbruddet. Patienten blev dermed tilkendt erstatning for de udgifter, der følger af den kirurgiske behandling - og muligvis også for implantat eller bro, hvis tanden senere mistes.

Et principielt sagsforløb
Flere eksperter peger på, at moderne metoder - herunder brug af mikroskop, ultralyd og såkaldt Guided Endodontics - kan gøre det muligt at lokalisere selv svært oblitererede kanaler. Samtidig understreges det, at en diagnose som cyste ikke bør stilles alene på baggrund af røntgen.
Diskussionen rejser et principielt spørgsmål: Hvorfor er en kirurgisk behandling erstatningsberettiget, mens en ortograd fjernelse af filfragmentet ikke vurderes som det samme? Sagen illustrerer, hvordan teknologiske muligheder, kliniske vurderinger og juridiske præmisser kan kollidere - og hvor afgørende det kan være at indhente specialiseret vurdering eller henvise videre i komplekse tilfælde.

Rodbehandlingsskader i form af knækkede rodfile fylder fortsat markant i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Ifølge årsberetningen for 2022 udgør de næsten en fjerdedel af de ca. 1.750 årlige sager.

I beretningen fremhæves, at en knækket rodfil i sig selv ikke nødvendigvis betragtes som en skade i lovens forstand. En rodfil kan i visse tilfælde fungere som en tilstrækkelig rodfyldning, og det er kun, hvis filen medfører negative konsekvenser for tanden – eksempelvis behov for mere omfattende behandling end betinget af den oprindelige betændelse – at der kan være tale om en erstatningsberettiget skade.

I Endodontiforeningen deler vi ikke helt denne forståelse. Hver gang en patient må henvises til en kollega med særlig ekspertise og udstyr for at forsøge at fjerne en knækket fil ortograd, eller når en kirurgisk fjernelse er nødvendig, mener vi, at der er tale om en mere omfattende behandling. Her er Tandskadeerstatningens vurdering fortsat mere restriktiv og lægger vægt på, om der kan påvises infektion før eller efter filbruddet.

Udvidet dækning siden 2021
Siden juni 2021 har Tandskadeerstatningen i visse tilfælde dækket udgiften til ortograd fjernelse af en knækket rodfil. Tidligere kunne erstatning kun opnås ved kirurgisk fjernelse. Dækning kan nu opnås, hvis der:

• Ikke var rodspidsbetændelse i tanden, da filen knækkede.

• Filen blev efterladt med henblik på at gennemføre rodfyldning, som en erfaren specialist ville have gjort, men der senere opstod rodspidsbetændelse.

I disse tilfælde vurderes, at der er sket en dækningsberettiget skade, fordi den efterfølgende behandling – uanset om den sker ved ortograd fjernelse eller kirurgisk rodspidsamputation – går ud over patientens oprindelige situation.

Et område under udvikling
En nylig sag viser, hvordan dette kan ændre udfaldet: En patient fik i 2019 rodbehandlet en tand, hvor en rodfil knækkede. Tanden blev afsluttet med rodfyldning og krone. Først i 2022 opstod symptomer og rodspidsbetændelse, og den knækkede fil måtte fjernes under mikroskop af en specialist. Tryg afviste oprindeligt erstatning med begrundelsen, at filen ikke havde medført skade. Tandskadeankenævnet ændrede dog afgørelsen og fandt, at filbruddet var årsag til betændelsen og dermed behovet for yderligere behandling. Patienten blev derfor tilkendt erstatning.

Sagen viser, at vurderingerne i høj grad afhænger af, hvordan sammenhængen mellem filbrud, infektion og behandlingsbehov tolkes. Med nye teknikker til ortograd filfjernelse kan erstatningspraksis udvikle sig yderligere i de kommende år – et område vi i Endodontiforeningen fortsat vil følge tæt og bidrage til med faglige input.