Patienten klager over at have mistet en kindtand efter, at tandlæge (A) har behandlet tanden. Med klagen ønsker patienten, at få honoraret helt eller delvist tilbagebetalt.

Regionstandlægenævnets afgørelse

Regionstandlægenævnet har ikke givet patienten medhold i klagen og finder derfor, at tandlægen A ikke har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til autorisationsloven.

Begrundelse

Nævnet finder, at tanden er blevet behandlet efter gældende faglig standard på rette indikation. Det er nævnets vurdering, at den infektion, som klager får omkring tanden, hverken skyldes rodbetændelse eller rodspidsbetændelse, idet man på røntgen kan se heling efter den kirurgiske rodspidsamputation.

Baggrunden for klagen

Af indklagedes journal fremgår følgende:
Patienten får konstateret rodspidsbetændelse -6 og anbefalet observation et halvt år yderligere (rodbehandlingen var af ældre dato, og behandlingen juridisk forældet).

Ca. et halvt år senere mødte patienten op med periodevis stærke smerter fra -6, og klinikkens indehaver ordinerede antibiotika og henviste patienten til specialtandlæge for rodresektion af tanden. (Røntgenbillede 1)

Et halvt år efter kommer patienten igen til tandlæge A, som anbefalede en kronebehandling af -6. Fire måneder efter udførte tandlæge A en plastfyldning på tanden og anbefalede igen en krone.

Efter et halvt år henvendte patienten sig med en fraktur af -6´s linguale væg, og en anden ansat tandlæge (B) anbefalede støbt opbygning og krone. Patienten ønskede rabat, idet der havde været så mange omkostninger i forbindelse med -6. Tandlæge B ville kontakte specialtandlægen, da der stadig var opklaring på røntgenbilledet på den ene af -6´s rodspidser. (Røntgenbillede 2).
Ifølge tandlæge Bs journal udtalte specialtandlægen, at der var tegn på opheling omkring -6, og at kronebehandlingen kunne fortsætte. Efter en måned noterede tandlæge B, efter at have konsulteret klinikkens indehaver, at patienten kunne tilbydes en prisreduktion, idet patienten følte sig underbehandlet af tandlæge A.

Ca. 14 dage senere udborede tandlæge B til stifter i -6. Patienten var informeret om frakturrisikoen ved stiftudboringen. (Røntgenbillede 3).
Herefter cementerede tandlæge B en metalkeramisk krone på -6.

Syv måneder senere noterede tandlæge A, at der var fødenedbidning mellem -6 og -7, som kunne rettes med en plastfyldning på -7, hvilket tandlæge A gjorde en måned senere.

To måneder efter var der ømhed og hævelse fra tandkødet omkring -6. Tandlæge A rensede tandkødet og anbefalede mellemrumsbørster og mundskyl.

Tre måneder efter henvendte patienten sig med en dårlig smag i munden omkring -6. Et røntgenbillede viste forandringer omkring rodspidsen. (Røntgenbillede 4). Der blev ordineret antibiotika. Tandlæge A noterede, efter at have snakket med specialtandlægen som udførte rodresektionen på -6, at den dårlige smag skyldtes et marginalt problem.

Ni måneder senere henvendte patienten sig med hævelse ved -6, og en ny tandlæge diagnosticerede ”kronisk rodspidsbetændelse med tandbyld”. (Røntgenbillede 5 og 6).
Patienten var meget ked af situationen, da der havde været problemer i flere år. Dagen efter fjernede den nye tandlæge operativt tanden -6 som følge af tiltagende smerter. Patienten var blevet informeret om endnu en rodresektion med usikker prognose som alternativ.

Landstandlægenævnets afgørelse

Patienten anker Regiontandlægenævnets afgørelse til Landstandlægenævnet. Landstandlægenævnet finder, at den behandling, som patienten klager over, ikke er udført af tandlæge A og stadfæster derfor Regionstandlægenævnets afgørelse om ikke at give patienten medhold i klagen over denne tandlæge. Efter nævnets opfattelse, tyder oplysningerne i sagen på, at behandlingen i stedet er udført af tandlæge B.

Det er dog Landstandlægenævnets opfattelse, at uanset hvem der har behandlet patienten, påhviler det kontraktlige ansvar for behandlingen klinikkens ejer, hvorfor nævnet finder, at tandlægeklinikkens indehavere skal indbetale honorarbeløbet til Regionstandlægenævnet mhp videre tilbagebetaling til patienten, idet at kronebehandlingen er mangelfuld og ikke honorarværdig.

Landstandlægenævnet har herved lagt vægt på, at det ses på røntgen i forbindelse med præperation til stiftopbygning og krone på -6, (Røntgenbillede 3) at den apikale patologiske proces har udviklet sig siden kontrolrøntgenoptagelsen (Røntgenbillede 2). Det er til enhver tid den behandlende tandlæge, der er ansvarlig for at stille de korrekte diagnoser, også i de tilfælde hvor kolleger tages med på råd.