Tandlægeforeningens tandskadeerstatnings afgørelse:

Tryg traf afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at røntgenbilleder viser, at tanden 1- har en fuldstændig tilkalket rodkanal i den øverste halvdel af roden. Tandkronens ti

Knækket rodfil med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en yngre mand, der ifølge journalen i perioder mærkede en knop på slimhinden facialt 1- uden symptomer i øvrigt. Der blev taget klinisk fotos og røntgen af tanden 1-, hvor der blev konstateret en rodspidsbetændelse ved regio 1- og dermed indikation for rodbehandling. Ifølge journalen oplyste patienten, at han faldt i haven for 3 år siden med en hæksaks og slog denne mod underkæben. Skaden var meldt til forsikringen og patienten ville nu kontakte forsikringen for skadesanmeldelse. Der blev indledt rodbehandling af tanden og ifølge journalen var rodkanalen tilkalket og derfor svær at finde. Det blev forgæves forsøgt at lokalisere rodkanalen ved udboring, hvilket blev opgivet, da tandlægen på røntgen konstaterede en knækket rodfil samt risiko for parietal perforation. Rodbehandlingen blev derfor afsluttet med en rod- og plastfyldning samme dag. Desuden blev forholdet anmeldt til patienterstatningen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til alternativ behandling af betændelsen eller for udgifterne til implantat/ bro, hvis tanden mistes.

Tilstand før denne behandling kan ikke ses, idet der ikke er fremlagt røntgenbilleder fra før dette tidspunkt. Imidlertid kan det ses, at den samme tilstand er til stede i nabotanden -1. Desuden kan det ses, at rodlængden på tænderne 1- og -1 er reduceret med 10-15%. De tilkalkede rodkanaler og den reducerede rodlængde er karakteristisk for tænder, som har været udsat for slag før roden er helt udvokset, hvilket vil være i alderen 5-7 år. Siden slaget er roden aflukket før færdig udvoksning, tandens nervekammer og rodkanal er som følge af slaget snævret ind og tandens nerve er død efterfølgende. Den døde nerve kan være tilholdssted for bakterier, som er årsag til rodspidsbetændelsen.

Tryg fandt videre, at rodspidsbetændelsen ved 1- er markant og med overvejende sandsynlighed er der tale om en cyste, fordi betændelseshulrummet, haloen er stort og velafgrænset. Betændelsen har været der længe og formentlig i al ubemærkethed, fordi betændelsen har dannet afløbskanal igennem den meget tynde knogle i dette område.

Tryg fandt derfor, at sygdomsårsagen er et slag i barndommen på tænderne 1- og -1. Tilkalkningen af rodkanalen bevirker, at det med overvejende sandsynlighed, uanset instrumentarium og tandlægens kompetencer, var umuligt at finde rodkanalen og dermed få adgang til en rodbehandling igennem rodkanalen. Det betyder, at den knækkede rodfil ingen betydning har for tandens behandlingsmuligheder, fordi en almindelig rodbehandling på forhånd var umulig.

Desuden er det Trygs vurdering, at cysten om rodspidsen under alle omstændigheder med overvejende sandsynlighed ville have nødvendiggjort en kirurgisk rodbehandling, fordi det er nødvendigt at fjerne cystekapslen kirurgisk for at fjerne betændelsen.

Med udgangspunkt i en forkortet rodlængde og med udsigt til en yderligere afkortning af rodlængden ved en kirurgisk rodbehandling, vil tanden 1- med overvejende sandsynlighed ende op med en rodlængde på 6-7 mm som følge af patientens traume i barndommen. En så lille rodlængde på en så spinkel rodtype vil med overvejende sandsynlighed være for kort til permanent at kunne fastholde og stabilisere tanden, hvorfor det er overvejende sandsynligt, at patienten vil miste tanden 1-. Hvis patienten mister tanden 1-, er det derfor med overvejende sandsynlighed en senfølge af patientens grundlidelse (slaget i barndommen).

Tryg fandt videre, at en kirurgisk rodbehandling med samtidig cystefjernelse kan ske på helt samme vilkår som tidligere. Konsekvenserne heraf er uændret i forhold til en tidligere indsats. Patienten er derfor ikke ringere stillet og behandlingen har derfor ikke medført en skade med negative konsekvenser for patientens tandstatus. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer dermed Trygs afgørelse, som anført nedenfor.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at den erfarne specialist ville kunne have gennemført rodbehandlingen af 1- uden at knække en rodfil. Behovet for kirurgisk rodbehandling er derfor en følge af den knækkede rodfil, og der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til denne behandling. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Hvis tanden senere mistes som følge af den knækkede rodfil og den kirurgiske rodbehandling, skal dokumentation herfor inkl. behandlingsoverslag fremsendes til Tryg med henblik på stillingtagen til, om der kan tilkendes erstatning herfor.

 

HVIS VI KUNNE HAVE GJORT DET ANDERLEDES, ELLER FÅET EN ’SECOND CHANCE’:

Faglige kommentarer til sagen.

Lars Bjørndal, Tandlægeskolen i København.

Casper Kruse, Tandlægeskolen i Århus.

Præmissen om, at tanden ikke kan rodbehandles ortogradt fra pga. obliteration, er i dag ikke givet. Med anvendelse af mikroskop samt ultralyd m.m., vil man formentlig kunne finde kanalen, særligt når den fremstår synlig på røntgenbilleder. Yderligere vil det forhold, at der kan være 2 kanaler, give en risiko for mere udtalt sløring af kanalerne. Et relativ nyt koncept inden for endodontisk behanding af oblitererede kanaler kan måske også overvejes/benyttes – en såkaldt `Guidet rodbehandling`, hvor man kan planlægge og få fremstillet en bore-guide på baggrund af CBCT samt en ovefladescanning. (Se Guided Endodontics, Clinical applications, accuracy and limitations of guided endodontics: a systematic review)

Har man ikke forstørrelse på klinikken, bør man i tilfælde som dette foretage en henvisning.

Præmissen omkring den apikale forandring og at den formodentlig stammer fra et traume i barndommen synes ikke dokumenteret. Fastsættelse af en cystediagnose alene på baggrund af et røntgenbillede er ikke korrekt, og man vil altid som førstevalg foretage en kanalbehandling.

Ved anvendelse af en apekslokator vil man kunne få bekræftet om der foreligger en parital perforation eller ej. Det kunne tyde på at den mulige perforation ligger tæt på en formodet 2 deling af roden.

Man kan yderligere diskutere om et kirurgisk indgreb på 1- ville resultere i en så kort rod som angivet. Dette er næppe sandsynligt med moderne kirurgisk teknik, hvor man ofte tilstræber en så vinkelret resektionsvinkel på roden som muligt.

Foreningen er enig med ankenævnet i, at en rodbehandling formentlig vil være mulig. Principielt mener foreningen tillige, at en ortograd fjernelse af filfragmentet også ville være muligt. Efterfølgende med færdiggørelse af rodbehandling, hvis kanalsystemet kan lokaliseres og udrenses. Det ville betyde, at tanden i øvrigt samtidig ville bevare rodlængden, men med mindre roddentin tilbage. Den klinisk dokumentation for at ”Guidet rodbehandling” er muligt på disse tænder er veldokumenteret (Se Guided Endodontics, Clinical applications, accuracy and limitations of guided endodontics: a systematic review)

I lyset af foreningens diskussion omkring den knækkede fil, samt det forhold, at en ortograd fjernelse ikke er erstatningsberettiget er interessant. Det skal bemærkes, at ankenævnets sætning, ”Behovet for kirurgisk rodbehandling er derfor en følge af den knækkede rodfil, og der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til denne behandling.”, giver anledning til en fortsat principiel undren over, at en tilsvarende ortograd filfjernelse i skadesøjemed ikke bliver betragtet som et erstatningsberettiget indgreb.

Det skal bemærkes, at en evt. parital perforation også ville kunne behandles ortogradt fra, hvilket også må betragtes som en ekstra behandling som følge af skaden/den knækkede fil.