SkandEndo 2016
Kære Medlemmer
Fra den 25. til 27. august var Dansk Endodontiforening vært for SkandEndo, den Skandinaviske Endodontiforenings kongres, som afholdes hvert andet år. Bestyrelsen med udvidelse af Gitte Bruun har igennem mere end et år forberedt kongressen. Der har været et meget fint forløb og med et fornemt samarbejde mellem alle medlemmerne i bestyrelsen, og som i slutfasen af forløbet altid bliver intens. Derfor kæmpe tak til sekretær Mads Juul, Casper Kruse, Vitus Jacobsen. Lotte H. Sørensen samt Gitte Bruun. Nedenfor er der udfærdiget et godt og ikke mindst detaljeret referat af dagene, til særlig information for jer som ikke havde mulighed for at deltage.
Med venlig hilsen
Lars Bjørndal
SkandEndo-mødet var en stor succes med 220 deltagere, og et meget spændende fagligt program med temaet den endodontiske biofilm. Ud over fantastiske foredragsholdere, var der arrangeret et super socialt program, med middag i Tivoli, surprise-tur i rutchebanen, kanalrundfart og en aften i Operaen. København viste sig fra sin allerbedste side, med 3 skønne solrige sensommerdage.
Her kan du læse referat af de faglige indlæg, så det næsten er som om du selv at have deltaget.
Light for dental use: New possibilities for Diagnostics and Disinfection.
Paul Michael Petersen, Prof på Danmarks Tekniske Universitet
Konferencens første foredrag handlede om den nye LED teknologi, der giver mulighed for at skabe lys med præcis den bølgelængde eller kombination af bølgelængder man ønsker.
Da teknologien blev opfundet, var der ikke mange der så nogen muligheder i den. I dag er teknologien helt afgørende for at vi kan reducere vores energiforbrug. 20 % af verdens elektricitetsforbrug går til belysning af vores byer, og med den nye teknologi kan vi spare 80%. Det er den store driver for teknologiudviklingen. I 2014 fik 3 Japanere Nobelprisen for at have opfundet den blå LED diode, og i dag kender vi alle LED. Der er store perspektiver i at bruge LED diagnostisk og i behandling. Eksempler på dette er in vivo optagelser af røde blodlegemers flow gennem de små blodkar under tungen med en grøn diode, og fotodynamisk behandling af tumorer.
Et nyt grundforskningssamarbejde er etableret med Tandlægeskolen i København og Mikrobiologisk institut på Københavns Universitet, og her bruges den nye teknologi til at undersøge hvordan forskellige bølgelængder påvirker en række bakteriearter.
Meget overraskende har det vist sig at UV lys på 296 nm, som er en del af vores almindelige gode sollys, har en dramatisk reduktion på bakterievækst. Kombineret med viden om hvordan lys udbredes i forskellige materiale, f.eks. dentin, har det store perspektiver, også inden for endodontien.
Laser, ultrasonics and nanotechnology.
Roeland De Moor fra Belgien.
Roeland De Moor talte om behovet for nye metoder til desinfektion: Kun ca. 70% fjernes ved instrumentering, skyllevæsken kommer kun 1-2 mm længere end kanylespidsen og renser ikke i isthmus, biofilmen danner i sig selv en barriere imod antibakterielle midler. Ultralyds-aktivering forbedrer effekten af skylningen.
Et alternativ er laser-aktiveret skylning (LAI), som har vist lovende resultater, på grund af særlig ”akustisk kavitation”, hvor der sendes lyd gennem væske.
Der dannes bobler, som giver en hurtig væskebevægelse.
LAI tegner mere effektiv end PUI (passiv ultralyds skylning).
Såkaldt foto-akustisk streaming ser ud til at fjerne mere biofilm end ultralyd.
Metal nanopartikler bruges også i dag i forbindelse med foto-dynamisk desinfektion.
The nature of oral biofilms in health and diease.
Svante Twetman. Prof. Københavns Universitet.
På WHO`s liste over kroniske sygdomme i verden, ligger ubehandlet caries i permanente tænder. 3,5 milliarder mennesker har ubehandlet caries.
Det skal vi kunne gøre bedre.
Helt afgørende for vores trivsel og helbred er, at vi har en sund biofilm med diversitet og balance. Biofilmen etableres i løbet af de første 3 uger af vores liv. Ved vaginal fødsel vil vi væsentligst overtage vores mors biofilm, men vores biofilm er lige så unik som vores fingeraftryk.
Sukker stresser vores biofilm, og i mundhulen betyder det en ubalance hvor aciduriske og acidogene bakterier får overtaget og giver caries.
Den nye caries stategi handler om økologi, at passe godt på sin biofilm med skånsom biofilm kontrol, og uden medikamenter som klorhexidin, der vil eliminere det øverste lag i biofilmen, og fremme opblomstring af de dybere mere cariesaktive bakterie, der ellers hvilede i en inaktiv form.
Frem for antibiotika er probiotika en mere økologisk og rigtig strategi.
I Malmø og USA har man afprøvet at give spædbørn probiotika dråber dagligt, og har kunnet registrere mindre caries aktivitet i 9 års alderen, sammenlignet med en kontrol gruppe.
Antibiofilm efficacy of photosensitizer functionalized bioactive nanoparticles on multispecies biofilm.
Countering root canal biofilm: Where are we now and where are we going?
Anil Kishen Prof. University of Toronto.
Det er en stor udfordring at bekæmpe mikroorganismer i rodkanalen: kun 25-65% af kanalindholdet bliver fjernet, dentin-fragmenter kan inaktivere medikamenterne, og pulparester kan reducere den medikamentelle effekt.
Desuden danner biofilmens matrix en fysisk barriere mod medikamenter, mikrobernes vækstrate og behov for føde sænkes i biofilmen, celletætheden øges, og resistente arter udvikles.
Kampen mod biofilmen bygger på at dræbe specifikke bakterier eller at ødelægge strukturen af biofilmen. Nye strategier er laser, fotodynamisk antimikrobiel terapi og nanopartikler.
Lavenergi-lys tilført ilt kan ødelægge mikroberne. Der arbejdes med bioaktive nanopartikler, som kan modificeres efter forskellige behov. Et af problemerne er, at nanopartiklernes antibakterielle egenskaber hæmmes af pulpavæv og organisk materiale. Der arbejdes med den kombinerede effekt af nanopartikler og lys. Med tilførsel af ilt aktiveres fotosentisizer til at blive virksom i en brøkdel af et sekund og fører til celleødelæggelse af bakterier. Der er potentiale til at bekæmpe multiresistente bakterier og måske til helt at fjerne biofilmen.
The endodontic biofilm- is it special?
Luis Cháves de Paz, Ph.D. Gøteborg.
Rodkanal infektioner er forårsaget af bakterier der danner biofilm i rodkanalen, det apikale delta og rodcementen. Ved infektion af rodcementen kan ses omfattende calculus dannelse, som nogen gange kan ses på røntgenbilleder.
Biofilmen består hovedsagelig af den flora der er på tanden, det vil sige aciduriske bakterier, i modsætning til de proteolytiske bakterier i den biofilm der giver parodontose.
Afhængig af de økologiske forhold ses en selektion og adaptation af bakterierne. Enkelt bakterier, planktoniske bakterier, har ikke stor virulens, men ved etableringen af biofilm øges virulensen. Som ved andre infektioner kan der udvikles tolerance og resistens, f.eks. overfor Calciumhydroxyd. Biofilmen udviser resiliens, det vil sige at bakterierne kan hvile i mange år, og vågne op og give infektion ved nye gunstige betingelser.
A clinical serial case study for the PAD in teeth associated with apical periodontitis – evaluated by Matrix_Assisted Laser Desorption/ionization Time of Flight.
Sune Demant, Phd studerende Københavns Tandlægeskole.
Sune Demant fortalte om sit kliniske pilotstudie, hvor han gav en-rodede inficerede kanaler konventionel behandling, tog mikrobiologiske prøver og derefter foretog fotoaktiveret desinfektion (PAD).
Det viste sig, at inden PAD-behandling var der vækst i 2 ud af 15 kanaler, og efter PAD var der også vækst i 2 ud af 15 kanaler.
Det kan således hverken påvises eller afkræftes, at der er en mulig effekt af PAD.
The effect of LED illumination on endodontic biofilm.
Merete Markvart, Ph.D. Københavns Universitet.
Fotodynamisk terapi, hvor et fotoaktivt farvestof belyses med laser eller LED og danner frie oxygen radikaler, er kendt. Den desinficerende effekt skyldes de frie oxygen radikaler.
I en ny undersøgelse, sammenlignes effekten af denne teknologi, med en ny teknologi hvor, bakterier belyses direkte med ultraviolet LED på henholdsvis 296 nm og 266 nm. Det er bølgelængder der naturligt findes i sollys. Her kan ses fuldstændig elimination af bakterier.
I et nyt lovende samarbejde mellem Tandlægeskolen i København, Danmarks Tekniske Universitet og Mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet afprøves denne teknologi.
Gruppen har fået Etisk Komites godkendelse til at afprøve teknikken i en klinisk model. Der er udviklet et medium af en dentin stav, der kan placeres i den inficerede rodkanal og som efter belysning med UV LED, kan fjernes så den desinficerende effekt kan måles og sammenlignes.
The Clinical evidence of PAD in endodontics.
Helena Fransson, Associated Prof, Universitetet i Malmø
Gennemgig sit litteratur studie af den kliniske evidens for PAD (photo-aktiveret desinfektion) i endodontien. Hun fandt kun få originale videnskabelige artikler eller systematiske reviews. Alle angav en reduktion i antallet af levende mikroorganismer med PAD i laboratorieforsøg, men generelt var kvaliteten af artiklerne lav.
Der er behov for randomiserede kliniske undersøgelser.
Other nano particle applications-clinical perspective-the deep lesion and regenerative pulp therapy. A potential game changer?
Anil Kishen,MDS,Ph.D., Prof. University of Toronto.
Regenerativ pulpa behandling kræver at stamceller kan hæfte sig til dentinoverfladen i kanalen, og at der kan skabes et gunstigt miljø for celle differentiering og organiserede reparationsprocesser.
En stor udfordring i forsøg med regenerativ pulpa behandling er, at den antimikrobielle behandling tanden udsættes for i forbindelse med infektionsbehandlingen, påvirker dentinen i kanaloverfladen, så denne vedhæftning vanskeliggøres. Natriumhypoklorit beskadiger f.eks. dentinoverfladen.
Ny forskning i nanopartikler, viser at særlige bioactive nanopartikler kan give en større hårdhed af dentinen, selv i en kanal der er skyllet med natriumhypoklorit og en øget resistens mod bakterier. Vækstfaktorer på nanopartiklernes overflade kan frigives over tid, og faciliterer en regeneration.
The ”deep caries” challenge- Prevalence and management of deep carious lesions in Northern Norway.
Lina Stangvaltaite PhD. University og Norway, Tromsø.
Prævalensen af dyb caries i Nordnorge for 18-årige er 26% og højere end andre steder i Skandinavien. Dog vanskeliggøres sammenligninger af forskellige definitioner på dyb caries.
Pulpa er altid inflammeret under en dyb caries læsion. Inflammationsceller har potentiale for heling, men i tilfælde med histologisk abscesdannelse er der ikke potentiale for heling. Og hvordan skelner vi? Anamnese giver ikke god forudsigelighed.
Behandlingsstrategien for den dybe læsion varierer.
Lina gjorde rede for ”selektiv ekskavering”, hvor man foretager en delvis ekskavering og lægger en permanent fyldning uden at ekskavere færdigt, og en gradvis ekskavering, hvor tanden færdigekskaveres i 2. seance. For voksne patienter er der ikke tilstrækkelig evidens til at vælge førstnævnte, og sidstnævnte metode anbefales. Generelt bør mindre invasive ekskaveringsmetoder foretrækkes.
Hvis der er pulpa-perforation, f.eks. efter traume, og der skal foretages en overkapning, er MTA et bedre valg end calciumhydroxid.
CBCT and how its technical aspects can influence the diagnostic outcome.
Ruben Spin-Neto, Ph.D. Aarhus University.
CBCT er en fantastisk ny teknologi, med nye muligheder men også begrænsninger.
Før man tager en CBCT må man overveje om man ikke kan få den samme information på en anden måde, ved den kliniske undersøgelse, eller ved enorale røntgenbilleder i flere vinkler.
Tandlæger er vant til at kigge direkte på røntgenbilleder, der har høj opløsning og god kontrast. Når man ser en CBCT optagelse, skal man være opmærksom på at det er et billede der har gennemgået en omfattende redigering af computerens software program, en omfattende fotoshopping. Desuden er der meget støj på en CBCT optagelse hvilket påvirker skarpheden og CBCT scannere er kalibreret i hvile, så optagelserne vil tabe kontrast i løbet af dagen. Der vil være stor forskel i kvalitet på optagelser først på dagen og sidst på dagen.
De væsentligste artefakter på CBCT optagelser er metalartefakter og bevægelsesartefakter. Alle dentale materialer indeholder metal for at give røntgenkontrast, så alle dentalmaterialer vil give artefakter, men især rodfyldningsmaterialer og metalstifter kan gøre en CBCT ubrugelig til diagnostik.
Bevægelsesartefakter er et lige så stort problem. Grundig instruktion af patienten, at sidde stille, og mulighed for at stoppe optagelsen undervejs, hvis patienten bevæger sig, vil kunne give meget bedre billeder, og færre omoptagelser.
På Århus Tandlægeskole har man udviklet et kamera og software program der kan korrigere billedbehandlingen af CBCT optagelserne, for bevægelse i horisontal planet, det vil sige når patienten drejer hovedet. Dette software program kan fås gratis ved henvendelse på Århus Tandlægeskole.
Et 3D program, der også kan korrigere for bevægelser i vertikalplanet, altså nik, er under udvikling.
Den stråle dosis patienterne udsættes for ved CBCT er bekymrende, og på sigt vil udviklingen gå i retning af teknikker der ikke giver ioniserende stråling.
CBCT used in endodontics – where are we today?
Casper Kruse, PhD studerende – Aarhus University.
Cone Beam scanning har fordele og ulemper fordele og begrænsninger.
CBCT kan med fordel bruges til resorptioner for at vurdere type, størrelse, lokalisation og til rodfrakturer og til behandlingsplanlægning.
En af ulemperne er artefakter: hvis pt. bevæger sig under scanningen, hvis der er metal til stede – og det kan være guttaperka, calciumhydroxid, rodstift.
En anden kendt ulempe er strålingen. Børn er mere udsatte for risici ved bestråling, og deres risiko for at udvikle cancer er 3 gange større end voksnes.
Endelig omtaltes et studie, hvor kun ganske få af en stor gruppe patienter fik ændret diagnosen og dermed behandlingsplanen ved at supplere med CBCT.
CBCT used for endodontic guide splints.
Jørgen Buchgreitz, DDS
Jørgen informerede om en ny teknik hvor man på baggrund af CBCT samt en overfladescanning af en tand kan lave en boreskinne, hvor hullet i skinnen har en retning og placering der gør at boret kan åbne og bearbejde en oblitereret kanal. Obliteration af tænder starter altid koronalt, og hvis man kan komme gennem obliterationen og ned til den inficerede apikale del af kanalen, vil prognosen for rodbehandlingen være lige så god som ellers. Kanalen vil altid ligge centralt i roden, men det er svært at vide om man holder sig centralt, når man skal bore sig vej gennem tanden.
CBCT scanninger og guideskinner er velafprøvede teknikker i implantologien. En rodfyldning kan i princippet betragtes som et smalt intraradikulært implantat, og ved at bruge ovenstående teknik, kan man finde vej gennem en oblitereret kanal, til den apikale infektion.
Metoden er udviklet på ekstraherede tænder, og afprøvet på 36 behandlingskrævende incisiver.
Principielt vil den kunne bruges på alle oblitererede kanaler, men der er tekniske begrænsninger i præmolar og molarregionerne.
Udover de inviterede foredrag var der tillige 2 betalte sponsor foredragsholdere som selv havde valgt et emne!
Aspects of treating calicified canals.
VDW Gold Sponsor speaker.
Dr.David Sontag,Germany.
Rodbehandling af calicificerede tænder er en udfordring for enhver endodontist. De fleste rodbehandlinger udføres på patienter i alderen 40-60 år, hvor risikoen for calcifikation og pulpa sten er stor. 50% af disse tænder vil have pulpasten. Desuden er det oftest 1. molar i OK der rodbehandles hvor det, at finde MB2, er en udfordring i sig selv.
Calcifikationen starter i pulpakammeret, og vil derfor være mest udtalt i den koronale 1/3 af roden.
Det vigtigste i behandlingen af disse tænder er at skaffe sig lige adgang til kanalerne, at have det rette udstyr og vigtigst af alt et positivt mind set. Behandlingen tager tid, og der er ingen hurtige smutveje.
VDW har 2 nye produkter på markedet, som blev promoveret.
En ny generation af file, Blue, som har forbedret fleksibilitet og reduceret risiko for fraktur, og
EDDY, en ny plast ultralyds spids til aktiv rodkanalskylning, med mindre risiko for at beskadige dentinen.
CBCT, more than just an additional diagnostic tool.
Dentsply Sirona Sponsor speaker.
Dr. Marco Georgi
En ny mulighed for at bruge CBCT scanning i den endodontiske behandlingsplanlægning blev præsenteret. Scanningen kan afsløre en rodfraktur, og den kan vise en ikke rodfyldt kanal: Kanaler ligger altid centralt placeret, hvis ikke så er der én mere. Scanningen kan vise en ekstra rod, fortælle om en intern resorption har kontakt til periferien, og om en cyste har relation til en tand.
Når en scanning modtages, er der ofte problemer med at læse den, da der findes et utal forskellige ”viewers” som kræver forskellige programmer. Marco Georgi informerede om en gratis viewer for MAC og introducerede en ny CBCT viewer, specielt beregnet for endodonti
Ref. Gitte Bruun og Lotte Hein Sørensen